Beskrivelse
Pure 20 Hvid Pendel er en slank, moderne model, der smukt forener træ og metal i en harmonisk helhed. Den enkle forening af lampeskærmens klokkeform med det cylindriske træophæng og de matte, subtile farver giver tilsammen et afbalanceret udtryk, der pryder ethvert rum. Det minimalistiske udseende gør lampen nem at indpasse i mange typer rum og indretninger. Pure 20 Pendel er udtænkt af den danske designgruppe Bønnelycke MDD som en del af en hel serie, der omfatter væg- og pendellamper i flere forskellige udgaver. Indtil videre har Pure Pendel kun fandtes med en diameter på 10 cm. Den nye udgave er dobbelt så bred og kan derfor sprede lyset ud i en større omkreds, hvilket gør den oplagt at montere over spiseborde og andre overflader med behov for praktisk, direkte belysning. Pendlen fås i et udvalg af tre flotte farver. Se dem alle sammen med resten af Pure-serien her