Beskrivelse
Design Ferruccio Laviani for Foscarini Supernova Pendel Alu er en spændende og moderne lampe med et dekorativt design og en mindst lige så dekorativ lysvirkning. Som navnet antyder, er pendlens design inspireret af himmelfænomenet supernova – en eksploderende stjerne. Ligheden ses også tydeligt i pendlens runde skærm, der er dygtigt konstrueret af forskellige aluminiumsbånd i et sindrigt mønster, som bidrager til et heterogent lysbillede. Når man tænder for lampen, skinner lyset både ud gennem sammenføjningerne i båndene og gennem hulmønstrene, der udgør lampens lysudgange. Dermed får man en ny lyseffekt for hver vinkel, man betragter lampen fra. Det moderne, artistiske design og den interessante lyseffekt gør Supernova Pendel oplagt til kunstneriske miljøer, hvad enten det gælder museet eller loftsatelieret. Se Supernova pendel i flere flotte farver her