Beskrivelse
Meter Gulvlampe Cocoon/Alu er en lampe, der altid står i centrum, uanset om man placerer den i midten af rummet eller i et hjørne. Med sit umiskendelige arkitektoniske design rejser lampen sin imponerende struktur fra gulvet som en søjle. Lampen kommer i to udgaver på hhv. en halv og en hel meter og er netop det, der har givet ophav til seriens navn. Hjernen bag den flotte lampeserie er den danske designduo Maria Bruun og Anne Dorthe Vester, der har designet begge lamper for den svenske lysvirksomhed Pholc. Der medfølger en pære med E27-sokkel, der passer til lampens fatning inde bag skærmen. Da skærmen omslutter lyskilden fuldstændig,skinner lyset udelukkende indirekte ud i rummet gennem det tynde, hvide stof, der sikrer en blød og ensartet fordeling af lyset. Lampen har en indbygget dæmpningsfunktion, så man kan justere lysstyrken. Find begge udgaver af Meter Gulvlampe her.