Beskrivelse
Ph 3½-2½ bordlampen er en del af 3-skærmsserien, der i dag tæller 20 lamper, heraf 3 til udendørs brug. Tilbage i 1925/1926 designede Poul Henningsen 3-skærmssystemet, hvor han i samarbejde med Louis Poulsen tegnede de første lamper i Paris til en udstilling. Gennem hele sit liv forsøgte Poul Henningsen at skabe et blændfrit lys, der var rettet mod det sted, hvor det var nødvendigt, og som gav bløde skygger. PH designede således ikke kun en lampe, men et helt nyt system, og gennem årene blev der fremstillet over tusind forskellige modeller. Nummerne på PH-lamperne henviser til skærmstørrelsen. PH 3½-2½ bordlampen blev introduceret i 2017 i højglansforkromet og sort metalliseret.





